Verdura er et helt unikt familievenligt luksusresort beliggende nær kystbyen Sciacca, omringet af appelsin- og oliventræslunde på Siciliens sydlige, klipperige kyst. Et perfekt hideaway med en afslappet og hyggelig stemning – nærmest som i en lille strandlandsby. Den skønne, lange strandstrækning indbyder til løbe- og gåture – når altså ikke det er de dejlige solsenge, parasoller, strandbaren og det brede udvalg af vandsports aktiviteter, der lokker.
“Verdura kan rigtig mange ting. Her er der af oceaner af plads til familier – især er det perfekt til dem med store unger med krudt bag i. Udover de almindelige værelser, som er rigtige fine, så har Verdura de smukkeste villaer på hele Sicilien. Perfekt til den store familie og venner der rejser sammen. Husk at tage et par nætter på Villa Igiea i Palermo, og husk at lægge vejen forbi Corleone.“
Kontakt os for mere information
Tlf. +45 53 53 39 99 / mail@80days.dk
Flyvetid til Palermo: 3t 30m
Bedste periode: Forår, sommer, tidligt efterår
Tidsforskel: Ingen tidsforskel
Verdura er det perfekte hideaway for både par, grupper af venner og familier. Stemningen er afslappet og hyggelig med store, grønne arealer, god plads mellem solsengene på stranden og masser af privatliv. Personalet er imødekommende og serviceminded og her er et væld af aktiviteter at kaste sig over for hele familien.
Verdura har to 18-hullers og én 9-hullers champion-ship golfbane, anlagt af Kyle Phillips, som har udnyttet områdets terræn til perfektion, samt et professionelt golfakademi. Her er seks oplyste grus-tennisbaner, en fullsize fodboldbane, volleybaner på græsset og i sandet, en 60 meter lang infinity pool og et fuldt udstyret fitnessrum. Til de små har Verdura et udendørs legeområde, soppebassiner, sandkasse og en dinky legeplads. Teenagere kan hygge sig med at spille diverse boldspil på græsset, beachvolley, touch rugby, fodbold, bordtennis, billard og dart – og så er der karaoke til sangfuglene. På stranden finder I et godt vandsportscenter, med blandt andet paddleboards, kajakker og jetsurfing.
Alle 203 rummelige værelser og suiter er spredt ud på området, hvilket giver en ægte følelse af plads og privatliv. Alle værelser er med private terrasser, enkel smagfuld indretning og en uforstyrret udsigt over Middelhavet. Verduras tre store villaer har plads til ni voksne, og her har I havudsigt, privat pool og elegante fællesrum og værelser.
Verdura byder på 8 restauranter og barer at vælge imellem. På Restaurant Buon Giorno kan I hver morgen nyde en dejlig morgenmadsbuffet i den lune morgensol og med udsigt ud over havet. La Zagra, der bevæger sig lystigt omkring i det dejlige Middelhavskøkken, tilbereder deres retter af de friskeste, lokale ingredienser. På den hyggelige strandrestaurant, kan I spise friskfangede fisk og skaldyr i bare tæer og nyde duften og lyden af bølgerne lige nedenfor. Liola ligger bygget ind i klipperne og er et hyggeligt og typisk siciliansk Trattoria med pizza-ovn og super dejlig stemning. Børnene er tilgodeset med særlige børnemenuer på Verduras restauranter.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.