Med en enestående beliggenhed på Mauritius’ nordvestlige kyst og en sublim udsigt til den farvestrålende solnedgang ligger Beachcombers fem-stjernede strandhotel Trou aux Biches Golf Resort & Spa perfekt placeret. Det hvide sand føles varmt og blødt mellem de bare tæer, og palmerne hvisker i vinden, at det snart er tid til en sundowner. Men solnedgangene er ikke det eneste, der fortryller. Sandstranden strækker sig to kilometer, og her er der dejligt med plads til de behagelige sunbeds med klassiske stråtækte parasoller flankeret af palmerne, hvor tiden forsvinder og kinderne får glød. Bølgerne i den turkise lagune slår dovent ind og udgør det perfekte soundtrack til ferien. Det høje serviceniveau sender jer hurtigt ned i laveste gear.
“Stranden og den store hovedpool er fantastisk, men det er næsten endnu skønnere at ligge lidt mere privat ved en af de andre mindre pools, der ligger gemt lidt af vejen. Restauranterne er ubetinget blandt de bedste på Mauritius.“
Kontakt Steen for mere information
Tlf. +45 53 53 69 27 / steen@80days.dk
Flyvetid: 15t med mellemlanding
Bedste periode: Mauritius kan besøges hele året
Tidsforskel: +2t (sommer), +3t (vinter)
Trou aux Biches har stort fokus på bæredytighed og er et af de lidt større eksklusive hoteller på øen. Selv om det er skønt at udforske Mauritius, har I vores fulde forståelse, hvis I aldrig når at forlade de dejlige omgivelser, hvor I har adgang til fabelagtige faciliteter. Uanset om I er på romantisk turteldue-ferie eller på familiens drømmetur, vil Trou aux Biches forkæle og passe godt på jer.
De 306 suiter ligger arrangeret i mindre halvmåner tæt på kysten med en dejlig pool i centrum. Med Junior Suiter, der starter på 63 m2, er alle suiterne rummelige og med privat balkon eller terrasse, indretningen er stilet og enkel og de frodige tropiske haver med grønne træer, palmer og blomster skaber en beroligende indramning. Suiterne med havudsigt ligger få meter fra stranden, mens de luksuriøse villaer med op til tre værelser ligger i deres eget private hjørne af resortet. Alle Villaer, Beach Front Suites og Senior Beach Front Suites har private pools, og hotellet har et dejligt fælles poolområde med udsigt over det Indiske Ocean og stranden.
Beachcomber er kendt for deres vandsportsprogram, og I kan gratis benytte jer af vandski, Hobie Cats, kajakker, Stand-up paddle boards og meget mere. Vil I dykke eller ud på game fishing kan dette bookes mod betaling. I kan også booke delfin safari og snorkelekspeditioner. Uanset hvor I befinder jer, er det krystalklare, behagelige hav aldrig langt væk, og rammerne er sat for en afslappende og luksuriøs tropeferie. Bliver I trætte af at ligge på stranden ligger hovedstaden Port Louis ikke langt fra Trou aux Biches, og her kan I få et indblik i det lokale liv.
Fordelen ved at være et lidt større sted på Mauritius er, at udvalget af restauranter er stort. Trou aux Biches har seks forskellige skønne spisesteder at vælge mellem, og køkkenerne spænder bredt internationalt, og I kan vælge mellem buffetrestauranter og á la carte. Spis lækker thai på Blue Ginger og indisk på dejlige Mihiya . Der er heldigvis også dejlige barer, der kan servere en lækker cocktail, når tørsten kalder i varmen – på La Caravelle Bar finder I den bedste udsigt til solnedgangen og den rolige lagune.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.