The Surin Phuket ligger elegant og stråler som en hemmelig oase omgivet af kokospalmer på den rolige smukke Pansea Beach. Udsigten til det turkisblå og krystalklare Andamanske Hav tager pusten fra en, og man kan ikke andet end at blive tryllebundet. Her forstår man virkelig, hvorfor Phuket, der er den største af Thailands øer, bliver kaldt Den Andamanske Perle.
“Surin er oldschool på den super fede måde. Det er firser marmor, der møder nutiden og de er sluppet godt fra det. Maden er fantastisk og så er det nok Phukets bedste strand. Gæsterne er så glade for det, at det er stort set umuligt, at få plads over jul og nytår, med mindre du har været der før.“
Kontakt os for mere information
Tlf. +45 53 53 39 99 / mail@80days.dk
Flyvetid: 11t
Bedste periode: November – april
Tidsforskel: +5 (sommer) +6 (vinter)
The Surin føles som en privat oase, samtidig med at der ikke er langt til livlige restauranter, barer og beach clubs. Stranden har det blødeste hvide sand, og er uden tvivl en af de bedste strande på Phuket. Det er kun The Surin og et andet luksusresort, der har direkte adgang til stranden, og det 400m lange tropeparadis er derfor meget mere privat og afslappet end mange andre steder – I er langt væk fra chartercirkus. The Surin kan også pryde sig af en fantastisk solnedgang, så det er det perfekte sted at nyde en sundowner med dem man holder af. Resortet er designet af den amerikanske designer Ed Tuttle, der har haft fingrene med i spillet på nogle af de bedste hoteller rundt om i verden. Der er stor pool på hotellet, bløde sunbeds og så er maden i top på de tre restauranter. Dette resort er familievenligt, men passer også perfekt til par på romantisk ferie.
Resortet består af 103 hytter og suiter med klassisk, tidløs charme, der ligger ved vandet og op af den grønne bakkeside. Beach suiterne har en fantastisk udsigt, direkte ud til stranden der kun er få skridt væk, indrettet i en let og moderne stil med fokus på lækre detaljer og en dejlig enkelthed. Her falder I i søvn til bølgerne der vugger jer i søvn og vågner til solstråler og en morgendukkert lige udenfor døren. Hytterne ligger på bakkesiden omgivet af de billedskønne haver og er virkelig hyggelige med god plads. Farverne på de smukke tekstiler er guld, safran og grøn, inspireret af de thailandske templer, hvilket giver en lækker, autentisk ro.
Resortet ligger som i en lille boble af smuk strand og palmetræer, og man får fornemmelsen af at være langt væk fra alt og alle. Men Phuket byder på mange kultur- og natur-seværdigheder, suveræne golfbaner, gode restauranter og et godt natteliv, som man ikke er langt fra, når man indlogerer sig på fantastiske The Surin – det er en helt perfekt kombination af paradisisk ro og det livlige og farverige Thailand. I kan også booke eventyrlige cruises til nærliggende bugter og øer. Det Andamanske Hav byder på masser af muligheder som enestående snorkling og dykning blandt de farvefulde koraller og fisk, surf, stand-up paddleboards og kajakker for vandhundene.
Når sulten kalder kan I vælge mellem de tre restauranter og barer på The Surin. Nyd en afslappet BBQ på stranden, mens solen går ned, stads jer op til en aften med udsøgt asiatisk mad på Lomtalay, få dagens fangst på den fantastiske beach restaurant eller få middagen bragt til jeres villa til specielle lejligheder. Ellers er resten af Phuket et slaraffenland af gode madoplevelser, så I kan også bevæge jer ud af oasen.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.