THE RITZ-CARLTON ABAMA

Tenerife er en vulkanø med golde områder, men The Ritz-Carlton, Abama byder jer velkommen i et 160 hektar stort smukt og blomstrende, frodigt resort placeret på klipperne helt ud til det smukke Atlanterhav. Udsigten er enestående udover havet og den smukt anlagte 18 hullers golfbane, designet af Dave Thomas. Resortet er indrettet efter Feng Shui’s system, så selv i de mest travle områder af resortet, finder du små åndehuller med salig fred og ro, hvilket gør Abama til det idéelle sted for alle aldre.

CHARLOTTE BUHLS REVIEW:

“Ritz-Carlton har altid været mit eneste valg på Tenerife. Det ligger grandiost med udsigt over Atlanterhavet. Jeg vil anbefale villa-området, som ligger lidt væk fra hovedbygningen. Her er mere stille og et ellers meget stort hotel føles pludselig boutique-style. Spiller du golf eller tennis fås faciliteterne ikke meget bedre.“

Kontakt Charlotte Buhl for mere information
Tlf. +45 21 28 42 41 / charlotte@80days.dk

FACTS:

Flyvetid til Tenerife: 5t
Bedste periode: Dejligt, varmt og solrigt hele året rundt.
Tidsforskel: -1 time

TROPISKE HAVER & PRIVATLIV

The Ritz-Carlton, Abama ligger på øens uspolerede vestkyst med udsigt over havet og naboøen, La Gomera. Abama resortet er stort, men der er tænkt over arkitekturen, så man ingen steder finder et stort uoverskueligt poolområde med masser af larm. Alle resortets 7 pools – som er opvarmet om vinteren til 26 grader – ligger gemt som små oaser i den tropiske haves frodighed. Her er fred og ro, men også noget at tage sig til, hvad enten man er 2 eller 80 år gammel. Det er muligt at ”gemme” sig lidt i villa-områderne – og har I lyst til liv omkring jer, kan I nyde selskabet af de andre gæster ved de andre pools eller på stranden.

SMUKKE VÆRELSER & VILLAER

Abama består af et hovedhus, ”Citadel”, som fungerer som resortets hjerte, samt 4 enklaver af smukke villaer. I Citadellet kan I bo i ét af de 315 store og smukt indrettede værelser eller luksuriøse suiter med mulighed for havudsigt og egen terrasse. Stilen er enkel og lækker ned i hver detalje, og badeværelserne er imponerende store indrettet med lyse natursten. Her er de fleste restauranter og barer lokaliseret, ligesom det lækre gym og spa også er at finde her. Citadellet er placeret i mellem resortets eksklusive strand og golfbanen. Det hele er i gå afstand, men hvis i bor i en af hotellets Villa Suiter, er det også muligt at komme omkring i golfbil og turen fra poolen på toppen af klipperne ned til stranden kan hurtigt klares i den belejlige lift.

Villa-området, synes vi, er det bedste område på Abama. Villaerne ligger i klynger af 5-6 stykker med 4-6 værelser i hver. Man deler altså en villa, men har sin egen indgang og terrasse, så det føles meget privat. Til hver enklave af villaer hører der en skøn opvarmet pool. Som altid på Ritz-Carlton kan man opgradere til Club Level og få ekstra fordele som for eksempel adgang til Club Loungen.

HVIS I TROR MAN KEDER SIG…

Der er masser af aktiviteter, som I kan hver dag følge med i på hotellets Stay app – det kan spænde lige fra spinning på den store terrasse med udsigt udover Atlanterhavet til madlavningskurser. Langt de fleste aktiviteter er gratis. Abama har blandt andet også én af øens bedste golfbaner, hvor der er store rabatter på green fee, hvis du er gæst på hotellet. Desuden er der 7 verdensklasse tennisbaner og 4 paddlebaner, der ligger med udsigt til Teide National Park og en vulkan på den ene side og Atlanterhavet på den anden. Her er også både golf- og tennisakademi, så man lige kan få pudset færdighederne af. Hvis I er vandhunde og har lyst til at dykke eller surfe, kan dette også sagtens arrangeres og der er masser af gode spots på Tenerife. En dag på vandet for at spotte hvaler, delfiner og skildpadder, efterfulgt af en dejlig frokost er også et hit.

EN GASTRONOMISK PERLE

Gastonomisk er Ritz-Carlton, Abama en perle. Der er 9 restauranter og 2 barer på resortet, og maden spænder lige fra en god burger eller en skøn grillet fisk på Beach Restauranten til en eksklusiv gourmetoplevelse på det to Michelin-restauranter Kabuki eller MB. Den nyeste restaurant hedder Verde Mar og byder på frisk og lokalt naturkøkken. Morgenmaden imponerer med et svimlende lækkert udvalg af alt, hvad små og store hjerter hjerter begærer samt et indbydende udvalg af friskpressede juices. Den bedste solnedgang fås på El Mirador, som vi er helt vilde med.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste