NORTH ISLAND SEYCHELLES

På Seychellernes hovedø Mahé træder I ombord i helikopteren med sommerfugle i maven. Kursen bliver sat mod en helt unik rejseoplevelse på øen North Island, som I aldrig vil glemme. Dette helt særlige private island resort er en perfekt blanding af det simple liv og den mest udsøgte luksus. Altså den underspillede zen-version uden bling – så hvis I ikke er vilde med barfodsluksus og natur, er det eksklusive resort ikke jeres kop te. Det er det til gengæld, hvis I nyder plads, privatliv og personligt skræddersyede oplevelser.

CHARLOTTES BUHLS REVIEW:

“Villaerne ligger skønt ud mod den østvendte sandstrand, hvor solen står smukt op over det Indiske Ocean. På den vestvendte strand ligger den hyggelige West Beach Bar, hvor sundowners aldrig har smagt bedre.”

Kontakt Charlotte Buhl for mere information
Tlf. +45 21 28 42 41 charlotte@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 13-14t til Mahé og 20m i helikopter til North Island
Bedste periode: Hele året
Tidsforskel: +2t (sommer) eller +3t (vinter) 

THAT HOLIDAY FEELING

I North Islands ø-paradis er der fokus på bæredygtighed, det underspillet eksklusive og på det søde privatliv. Fra luften spejder I over kridhvide strande, frodig jungle med vajende palmer samt Seychellernes karakteristiske granitklipper. På helipaden bliver I mødt af det helt fantastiske personale, der vil gøre alt for at gøre jer fuldstændigt lykkelige under jeres ophold på denne ellers ubeboede ø. Det er store ord, men en ferie her på North Island hører til blandt de mest fantastiske strandophold i verden. Jeres drømmeferie på North Island bliver individuelt sammensat til jer, og de fleste aktiviteter, måltider og drikkevarer er inkluderet.

BEACH DRØMMEVILLAER

Der er kun 11 villaer på North Island, som alle er specielt bygget af lokale stensorter, glas og genbrugstræ af de dygtigeste håndværkere. Stilen er luksus Robinson Crusoe med plads galore. Villa 1-10 spreder sig over 450 m2 og har store soveværelser, dejlige badekar, hyggelige kroge, inden- og udendørsbad, private plunge pools samt skønne senge. Derudover har I har jeres egne cykler og en buggy til at drøne rundt på opdagelse på øen under opholdet. Villa 11 er den ultimative honeymoon villa på 750 m2 med beliggenhed for sig selv ud til en privat strand. Det var her William og Kate checkede ind på deres hvedebrødsdage, og så er barren ligesom sat.

KÆRLIGHED TIL NATUREN

Ejerne af North Island er blandt de mest aktive, når det gælder bæredygtighed og genintroduktion af flora og fauna, der tidligere har været udryddet fra øen på grund af dyrkning af kokospalmer. Det er i den grad lykkedes for dem med konceptet ”Noah’s Ark”, hvilket betyder naturen på North Island er helt unik. Målet er at skrue biodiversitets-uret tilbage, og North Island har en dedikeret mission om at kombinere den skræddersyede luksuriøse rejseoplevelse med at respektere og give tilbage til naturen. Blandt andet kommer to typer havskildpadder igen til North Island for at lægge æg, de store landskildpadder trisser roligt rundt på stierne og den ekstremt truede fugleart Seychellernes White Eye er med stor success blevet genintroduceret. What’s not to like?

SPOIL, SURPRISE, PERSONALIZE

På North Island er alt en kurateret skræddersyet oplevelse fra A til Å. Chefkokken kreerer dagligt jeres personlige ”carte du jour” ud fra jeres ønsker og pricippet ”spoil, surprise, personalize”. Det kulinariske niveau sender jeres smagsløg i himlen, og retterne bliver kombineret med skønne vine fra vinkælderens skattekammer og friskpressede juicer. North Island blev i 2017 medlem af Relais & Châteaux-familien, der kun optager de bedste hoteller og resorts verden over. Om dagens lækkerier skal serveres i restauranten, ved poolen, privat i jeres villa eller på et særligt sted på stranden er helt op til jer. Et must er at gå bananas i picnickurvene, som kokkene laver efter jeres vildeste ønsker. Husk at sætte kryds ved hjemmelavet fudge, fruit skewers og champagne!

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste