I et frodigt hjørne af den gyldne Jimbaran Bay ligger et af de skønneste strandresorts på Bali – kun en kort køretur fra lufthavnen. Blomstrende frangipanitræer, smuk balinesisk inspireret arkitektur og venlige smil møder jer ved ankomsten. I er landet i en autentisk eksklusiv bobbel, hvor Four Seasons igen har fundet den perfekte formel til både romantiske turtelduer og familier med børn i alle størrelser. Vi elsker Four Seasons for den ambitiøse og personlige service samt balancen mellem det moderne, eksklusive og traditionelle. På det bedste resort i Jimbaran Bay kommer I ikke til at mangle noget.
“Restauranten Sundara har en cool beach club vibe, Jimbarans bedste mad og en skøn udsigt over havet. Jeg synes, at det der gør stedet unikt, er kombinationen af zen og ro i villaerne og poolområderne, og den mere livlige og løsslupne stemning i nogle af restauranterne.“
Kontakt Camilla for mere information
Tlf. +45 53 53 61 16 / camilla@80days.dk
Flyvetid til Bali: 15t med én mellemlanding
Bedste periode: Forår, sommer, efterår
Tidsforskel: + 6t (sommer) eller + 7t (vinter)
Bløde solsenge og hvide parasoller pryder kanten af den 30 meter lange infinitypool. Denne rolige terrasse med udsigt over bugten er det perfekte sted at geare ned. Den eneste forstyrrelse er poolbutleren, der i bedste tankelæserstil kommer med forfriskninger som is, frisk frugt, vand, kølende håndklæder og solcreme – klassisk Four Seasons stil. Vil I have lidt mere liv og glade dage, kan I springe på en buggy ned til Coconut Grove, som resortets skønne strandhangout hedder. People-watch fra beach clubben Sundara med en cocktail i hånden og bløde beats i baggrunden. Infinitypoolen med den bedste udsigt over bugten er 57 meter lang og indbyder til gode svømmeture mellem snacking og solbadning.
De 147 rummelige villaer ligger spredt ud på fine terrasser på den grønne bakkeskråning med den vildeste udsigt over Jimbaran Bay eller ud til de blomstrende farverige haver. Privatliv og plads er prioriteret, og til alle villaer følger en lækker stor solterrasse, plunge pool og et overdækket loungeområde, hvor man kan slænge sig og bestille room service. Der er højt til loftet, og lyset danser ind gennem de høje glasdøre og vinduer. Indretningen oser af en stilren strandvibe med balinesiske islæt. Lyst, simpelt og kun de lækreste materialer har fået lov til at lege med. Tænk teaktræ, bast, udskårne stenvægge og hvide, florlette tekstiler. Der er ni Residence villaer i forskellige størrelser med privat butler, der fungerer som et luksuriøst ”home away from home”. De passer helt perfekt til større familier, eller hvis I rejser flere generationer sammen.
Vandhunde kan boltre sig i bølgerne med surf, Hobie Cats og kajakker, som resortet stiller gratis til rådighed. Børn fra 4 år og op efter holder fest i Jimba Club, hvor de lærer at flyve med drager, bygger overdådige sandslotte eller spiller kokosnøddebowling. Der er en risiko for, at de hellere vil spendere dagene med vennerne her, men så kan I trøstehygge med en god bog, solbadning og lækkerier. Dyrk yoga, spil tennis og tag den vidunderlige balinesiske kultur til jer ved de mytiske Hindu-templer – hvis I er nysgerrige på det spirituelle Bali, kan I være med til en ceremoni og gå på opdagelse i Ganesh Cultural Centre.
Sundara, der betyder smuk på sanskrit, folder sig ud som elegant beach club med et glimt i øjet om dagen. Bestil lækker sushi, de bedste pizzaer og friske salater – I behøver ikke flytte jer fra jeres cabana ved poolen. Når solen er på vej ned farves himlen lyserød, og faklerne bliver tændt. Sundara forvandles til en ikonisk restaurant, der tilbyder en perfekt kombination af fem-stjernet service, ambitiøst asiatisk-inspireret cuisine og afslappet atmosfære på stranden. Vi kan også anbefale 6-timers delikat brunching om søndagen. Frokost og lækre snacks fås dagen lang ved infinitypoolen, der er hævet over stranden, hvor der normalt er lidt mere zen og ro til det voksne publikum. The Jimbaran Bay Cooking Academy kører en à la carte menu med traditionelle balinesiske retter som normalt serveres ved vigtige ceremonier og festlige lejligheder – I må ikke rejse uden at have prøvet deres Bebek Betutu Crispy Duck.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.