CEYLON TEA TRAILS

Ceylon Tea Trails i det centrale Sri Lanka ligger så ubeskriveligt smukt, at det næsten tager pusten fra dig – knap 5.000 fod over havets overflade, inde i landet, omringet af de endeløse, grønne, bakkede te-plantager ved søen, Castlereagh, i Dickoya-regionen. Fantastisk natur, salig fred og ro og en autencitet så stor, at man finder sig selv hensat til kolonitidens æra.

Kontakt Camilla for mere information
Tlf. +45 53 53 61 16 camilla@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 12-14t
Bedste periode: December-  april
Tidsforskel: +3t30m (sommer) +4t30m (vinter)

IKONISK & PRISVINDENDE RESORT

Ikoniske og prisvindende Ceylon Tea Trails har eksisteret i et årti og har ry for at være ét af de bedste boutique-hoteller i landet. Hotellet er storesøster til det unikke, prisbelønnede beach-resort, Cape Weligama. Bag de to resorts står Resplendent Ceylon, som er ejet af den berømte Dilmah te-familie. Deres vision er at skabe en samling af små luksus resorts, der tilbyder en unik oplevelse tværs igennem Sri Lanka. Målet er at tilbyde den kræsne og kvalitetsbevidste rejsende unikke oplevelser i tilknytning til Sri Lankas historie, kultur og natur.

UNIKKE BUNGALOWS

Hotellet tilbyder fem restaurerede, helt unikke, klassiske te-plantage-bungalows – alle med mellem fire og seks luksuriøse Master-suites, Garden-suites og Luxury Rooms, en personlig butler døgnet rundt og egen kok. Alle suiter har store, bløde dobbeltsenge, elegante badeværelser, nogle med udgang til egen veranda, der åbner ud mod den private have. Alle fem bungalows er forskellige i indretning og stil og ligger ugenert fra hinanden – to overfor hinanden på hver sin søbred, de andre ligger med mellem 4-15 kilometers afstand til hinanden i hver sin smukke dal. Alle bungalows har en kroket græsplæne, hvor du kan slippe din udspekulerede taktik løs mod familie og venner med en Pimms No 1 i hånden.

OPDAG SRI LANKA

Det omkringliggende landskab er ganske enkelt “out-of-this-world”! Her kan I gå på smukke ture fra den ene bungalow til den næste, hilse på lokalbefolkningen og teplukkerne på vejen og lade jer beruse af den fantastiske udsigt. I bestemmer selv, om turen skal være ren afslapning med gode bøger ved poolen og på verandaen, eller aktiv. Ceylon Tea Trails er den ideelle ramme for vandre- og cykelture i åndeløst betagende omgivelser med frodige bjerge, søer, vandfald, snoede veje og stier. Samtidig er det også den ideelle ramme, hvis I trænger til at slappe af, opleve livet på en te-farm og blive kloge på den nænsomme fremstilling af Ceylon Te.

HIGH TEA & SCONES

På Ceylon Tea Trails er alle måltider inkluderet under jeres ophold og omfatter srilankansk eller engelsk morgenmad, en tre retters frokost-menu eller srilankansk ris og karry, pre-dinner cocktails og en fire retters middag. I kan vælge at være helt private eller deltage i fællesskabet og fx spise sammen med andre gæster ved det store langbord. Det er så herligt anti-hotel-agtigt – for selvom kvaliteten i alt fra maden til betjeningen er ultra høj, så er det oplevelsen af at være en særlig gæst og ikke bare en kunde, der får Ceylon Tea Trails til at skille sig ud fra klassiske luksushoteller. Hver eftermiddag serveres traditionel ’High Tea’ med cucumber sandwiches, scones og andet sødt hjemmebag – meget britisk og charmerende.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste