CAP VERMELL GRAND HOTEL

Cap Vermell Grand Hotel ligger på Mallorcas mere uspolerede og stille nordøstkyst ved Canyamel, og efter vores mening er det solidt placeret i den absolutte topliga. Her er smukke bugter, gyldne sandstrande, kringlede oliventræer og blomstrende azalea. I området finder I stadig de bedste lokale chiringuitos, som er små autentiske lokale restauranter, der serverer velsmagende paella, fisk, skaldyr og fantastiske lokale vine.

CHRISTOFER REVIEW:

“Hvis man er til klassisk 5-stjernet resort med alle tænkelige faciliteter, så er Cap Vermell Grand Hotel oplagt. Det egner sig rigtig godt til familier med mindre børn. Der er en god lille kids pool og en stor legeplads. Hvis man er en aktiv familie eller et par, er der flere gode golfbaner lige ved hotellet og en Country club med et hav af muligheder – f.eks. padel, tennis, fitness og yoga.”

Kontakt Christoffer for mere information
Tlf. +45 53 53 65 14 christoffer@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 3t
Bedste periode: Sent forår, sommer, tidligt efterår
Tidsforskel: Ingen tidsforskel

EKSKLUSIV GETAWAY FOR HELE FAMILIEN

Inden Cap Vermell slog dørene op, var der ingen større hoteller i området, og heldigvis har den eksklusive kæde formået at skabe et sted, der blender smukt og respektfuldt ind i omgivelserne. Resortet er designet som en mallorcansk honningfarvet bjerglandsby med velovervejede referencer til lokal kultur, natur og kunst. Forvent et eksklusivt getaway med masser af ro, smil og en upåklagelig “attention to detail” – her vil I hurtigt føle jer hjemme.

MED UDSIGT OVER DALEN

Haverne betegner de forskellige områder på hotellet, der har fået navn efter de træer, der er plantet, såsom figen, appelsin, pære og oliven. De små rislende springvand, blomsterne, de naturlige farver og materialer blender perfekt ind i omgivelserne. De 142 værelser og suiter er sofistikerede og rummelige med møblerede terrasser og en smuk udsigt over Cap Vermell-dalen. Alle er indrettet lyst, stilet og enkelt, og man mærker straks, at kun det bedste er godt nok til Cap Vermells gæster.

STRAND & POOL

Poolområdet er designet i flere niveauer og terrasser, og det er det perfekte sted at sippe en friskpresset appelsinjuice eller en forfriskende smoothie, tage en morgensvømmer eller bare slappe af i solen. Der er en stor lagunepool, en børnepool og en pool reserveret til de voksne med ekstra ro på den øverste terrasse – alle flankeret af bløde pool beds og med butlere, der sørger for at I intet mangler.  Vil I på stranden, er der kun fem-ti minutter til de bløde sandstrande, beach clubs og det azurblå hav – enten med resortets gratis shuttle eller på cykel gennem landskaberne (turen tilbage kan godt være en smule op ad bakke). Eller I kan tage på opdagelse og finde de mere ukendte og romantiske bugter.

TAPAS & FINE DINING

Gastronomisk bliver I forkælet på de fire ambitiøse restauranter, der spænder fra afslappet balearisk cuisine til asiatisk fine dining. Råvarerne kommer så vidt som muligt fra de lokale landmænd, frugtavlere og fiskere. Selvfølgelig brilleres der i tapas og fantastiske vine – og middagen kan I slutte af med den lokale licor de hierbas, mens cikaderne synger, og mørket falder på. Til morgenmad er der naturligvis masser af frisk frugt, mallorcanske specialiteter og en dejlig á la carte menu at vælge fra. Restaurant VORO serverer moderne middelhavsgastronomi med fokus på bæredygtighed og brug af friske råvarer fra lokale producenter, under ledning af stjernekokken Álvaro Salazar. Tag på vinsmagning eller besøg det lokale marked om tirsdagen i Artà. Der er virkelig gode restauranter i området, som vi gerne hjælper med at booke som en del af jeres tur.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste