LA SAMANNA, A BELMOND HOTEL, ST. MARTIN

Prisvindende fem-stjernede La Samanna, a Belmond Hotel på St. Martin er et legendarisk, elegant, tropisk paradis beliggende i det smukkeste og mest fredelige område på den caribiske øs vestkyst – hævet over en nærmest uberørt, blød, sandstrand, med skønne pools, luftige smukke suiter og stier flankeret af bananpalmer, hibiscus og bougainvillea.

CHARLOTTE BUHLS REVIEW:

“Belmond La Samanna er en sand perle i Caribien, hvor skønheden er allestedsnærværende. med det fransk- inspirerede interiør, den mondæne Baie Longue, en gylden sandstrand og de uforglemmelige solnedgange, er der lagt op til perfekte dage i komplet zen. Der er så meget skønhed at opleve her, og dette er stedet, hvor minder for livet skabes. Den autentiske St. Martin-oplevelse kombineres med luksus og personlig service, der gør et ophold uforglemmeligt.”

Kontakt Charlotte Buhl for mere information
Tlf. +45 21 28 42 41 charlotte@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 8 – 10 t
Bedste periode: December – juli
Tidsforskel: -5t (sommer) -6t (vinter)

CARIBISK PERFEKTION

La Samanna, a Belmond Hotel ligger på en klippe over Baie Longue og nærmer sig ren perfektion med udsøgte restauranter, en berømt vinkælder med 14.000 vine og et vidunderligt La Samanna Spa oppe på toppen af klippen med den smukkeste udsigt udover det Caribiske Hav. La Samanna, a Belmond Hotel er en charmerende fusion af fransk ånd og caribisk sjæl og er blevet anerkendt som et af “The Worlds Best” af rejsemagasinerne Condé Nast Traveler og Travel + Leisure.

THE SUITE LIFE

La Samanna, a Belmond Hotel er bygget i middelhavsstil – lyst, enkelt og smagfuldt med smukke hvidkalkede mure. I alt 83 skønne guestrooms og suiter i forskellige kategorier hævet over 55 hektar smuk, blød sandstrand. Stort set alle suiter har havudsigt og alle har egen terrasse eller balkon. Rejser I som en stor familie, kan I vælge at bo i en af deres 2 Three-Bedroom Cottages eller i en af de i alt seks store Four-Bedroom villaer med egen infinity plunge-pool.

ISLAND FLAVORS

Ikke langt fra La Samanna, a Belmond Hotel ligger området Grand Case, som er Caribiens kulinariske hovedstad. Grand Case består egentlig bare af en enkelt gade, men hvilken gade! På begge sider er den kantet af restauranter, gadekøkkener og caféer, som tilsammen har gjort Grand Case til St. Martins gastronomiske hovedstad. Det er umuligt at vælge forkert, uanset om du bestiller lokal mad som grillet fisk og johnnycakes eller en klassisk hummer Thermidor. Alt er i top – både stemningen, udsigten og maden.

EAT, SLEEP & RELAX

La Samanna, a Belmond Hotel har et af de absolut bedste køkkener på St. Martin, og I har tre skønne restauranter at vælge i mellem. L’Oursin er fine-dining med hyggelig bistro-stemning og en skøn terrasse med udsigt udover bugten. De serverer retter fra det traditionelle franske køkken kombineret med det moderne ø-køkken. Corail serverer den skønne morgenmadsbuffet og en afslappet middag på terrassen med udsigt over havet og swimmingpoolen. Laplaj serverer udover friske, tropiske daiquiris og andre skønne cocktails, frokost, dejlige salater og lette retter bare et par skridt fra vandkanten. Baie Longue Bar er en intim og super hyggelig bar med en fristende, omfattende cocktail-menu.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste