MYANMAR

Efterhånden er de smukke billeder fra solopgangene med luftballonerne og de mange pagoder i Bagan nået langt ud over Myanmars grænser og har pirret manges nysgerrighed for landet med de gyldne tage. Men det er ikke mange år siden, at det tidligere Burma var lidt en hemmelighed og et sted, som kun de mest garvede eventyrer begav sig til. I dag er det mytiske land i Sydøstasien med de mange udsmykkede pagoder og templer åbnet op mere end nogensinde klar til turister og på vej mod demokrati.  Myanmar var under britisk koloniherredømme i mange år helt op til 1948, og landet er derfor præget af en stærk orientalsk og buddhistisk kultur, men også af den, på trods af historien, charmerende kolonistil. Der er mange etniske grupper i Myanmar, og blandt andet kan man opleve kvinder med de fascinerende lange halse fra Padaung-stammen, når man rejser til Myanmar. Udover landets rige historie byder Myanmar på smukke landskaber, et rolig og venligt folkefærd og en dyb multifacetteret kultur – det er en helt enestående destination.

LAND OF WONDERS

Hovedstaden Yangon, der er en charmerende flodby, byder på nogle af de vigtigste buddhistiske monumenter i verden som Shwedagon Pagoden og den 70 meter lange, liggende Buddha. Generelt er man omgivet af templer og Buddhaer på hele rejsen, og gaderne er fyldt med cykler, hestevogne, markeder, runde spidse hatte og munke eller nonner i ens klæder. Inle lake er magi i 880 meters højde – her vil I opleve den spejlblanke sø, fiskere med en helt særlig teknik, hvor benene bruges til at komme frem, landsbyer ved kysten og flydende på selve vandet, og et vandområde med mange endemiske arter og magisk skønhed. Der er også et stort område med flydende haver, hvor der gror grøntsager på vandet. Rejser I i oktober er Phaung Daw Oo Pagoda festivalen, der foregår på søen over tre uger et absolut must – en af de oplevelser man husker resten af livet. Langs floden Ayeyarwady, der historisk er blevet brugt som handelsrute, ligger gamle byer som den royale by Mandalay og Bagan med de mange pagodaer. Når man sejler på floderne ser man de smukke tage stikke op mellem de grønne træer, mens de lave kanoer glider forbi i vandet. Den smukke by Pyin Oo Lwin, der er et lidt køligere get-away fra Madalay er bestemt også et besøg værd.

GO BEFORE YOUR NEIGHBOR

Myanmar er noget helt særligt og er stadig meget upåvirket af vores tids globalisering. Det skal opleves nu, mens det autentiske Myanmar stadig eksisterer for udviklingen kommer til at gå hurtigt. Da den stigende interesse kan komme til at overhale udviklingen i infrastruktur, er det vigtigt at være i god tid, når I planlægger rejsen til Myanmar, især hvis I vil bo de gode steder, og hvis I rejser i højsæsonen fra december til februar.

+

80DAYS MEDLEMSSIDE

Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.