Denne frodige ø i Det Indiske Ocean byder på en ferie, som mange aldrig glemmer. Bali er andet og meget mere end bare solferie. Her er så smukt – bølgende grønne rismarker, frodige bjerge, blomster, palmer, templer, havet, delfiner, pragtfuld mad, smuk arkitektur, kultur, skøn musik – og selvfølgelig smukke, smilende mennesker. Og så er det svært at finde et land, hvor man får lige så meget for sine penge som her. Ja, vi er vilde med Bali – efter vores mening er det et lille paradis på jord.
Langs en smuk strand, kun få meter fra det blå Indiske Ocean, ligger Alila Seminyak. Et resort der på sofistikeret vis udstråler tropisk charme, luksus og tilbyder den perfekte afslapningsbase, når man er på eventyr på Bali.
Alila Ubud ligger som et eksklusivt hemmeligt hide-away på en bakketop med små gårdhaver, store terrasser og private haver, der med til at skabe en intim og afslappet stemning.
I det sydlige Bali på Bukit halvøen ligger eco-resortet Alila Villas Uluwatu, hævet over det Indiske Ocean. Udsigten er intet mindre end perfekt og den første solnedgang man ser her, glemmer man aldrig.
Amandari, som betyder “fredfyld ånd”, ligger i landsbyen Kedewatan på en skrænt højt over den snoede flod. Små stier med rullesten og gangbroer, forbinder de stråtækte villaer, som alle har egen privat have.
Velkommen til et af Balis mest eksklusive resorts. Amankila ligger på Balis østkyst og er ideelt til afslappende dage, hvor I kan dase omkring Amankilas smukke signaturpool med en enestående udsigt.
På en drømmeø mellem den malaysiske halvø og Borneos vestligste kyst ligger et af de mest eksklusive getaways i verden. Her er privatliv, forkælelse og uspoleret natur i højsædet.
Fra resortets smukke, åbne lobby kigger I direkte ud over infinitypoolen og videre ud over den lange, hvide sandstrand og det lokkende hav. Atmosfæren ånder barfodsluksus og chik tilbagelænethed.
På Balis sydvestlige kyst ruller bølgerne ind mod stranden Echo Beach i perfekte former. Stemningen er afslappet og dagene her går med surf, yoga, behandlinger i spaen og afslapning i bløde solstole.
Uma by COMO er et chikt, lille boutique-hotel med en vidunderligt spa beliggende på en frodig bjergskråning i udkanten af Ubud – Balis kulturelle centrum.
Overgiv jer til Balis skønhed og til Four Seasons eksklusive fristed ved floden Ayung. Resortet ligger i den vestlige del af Ubud og sætter rammerne for det perfekte ”urban jungle retreat”.
Blomstrende frangipani, smuk balinesisk arkitektur og venlige smil møder jer ved ankomsten. I er landet i en eksklusiv bobbel, hvor Four Seasons igen har fundet den perfekte formel til både par og familier.
I tropiske haver med fine balinesiske templer ligger The Oberoi Beach Resort Bali. Stranden, der ligger foran resortet er en af de helligste på Balis vestkyst, og I er landet i en skøn oase af ro, skønhed og fantastisk service.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.