FOUR SEASONS AT ANAHITA

Four Seasons rimer på høje forventninger. Til omgivelser, design og service ned i mindste detalje. Og Four Seasons Resort at Anahita skuffer på ingen måde. Beliggenheden ved de kridhvide strande på Mauritius’ skønne østkyst er superb, og af en af de nærmeste naboer, Shangri-La’s Le Touessrok, vidner om den gode smag i kyststrækning. Four Seasons er den perfekte base for en eksklusiv barfodsferie på drømmeøen.

CHARLOTTE BUHLS REVIEW:

“Det er altid skønt på Four Seasons, med høj service i flotte omgivelser, og super design overalt. Det føles så rart her, jeg elsker friheden i, at kunne cykle rundt på hele området i mit eget ferietempo. Hvis du er til lækre sundowners og lidt liv om aftenen, disker Blubar op med Mauritius’ bedste rom-cocktails og god stemning.”

Kontakt Charlotte Buhl for mere information
Tlf. +45 21 28 42 41 charlotte@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 15t med mellemlanding
Bedste periode: Mauritius kan besøges hele året
Tidsforskel: +2t (sommer), +3t (vinter)

FOUR SEASONS & MAURITIUS

Jeres første møde med resortet er den lange frodige vej, der er flankeret af den kendte Ernie-Els designede golfbane. I bliver derefter mødt af en smilende velkomst ved lobbyen, og her begynder jeres ferie på drømmeøen for alvor. Resortet strækker sig langs kysten og ud på den lille private ø, Ile aux Chats. Når I første gang slentrer gennem resortet med de store åbne pavilloner og stråtækte tage, moderne skulpturer og vand som centralt element, vil I opdage hvor gennemført designet er. Om aftenen spiller lyset og tryller en helt ny dimension frem.

OVERDÅDIGE VILLAER

De 136 villaer, der ligger strøet ud mellem svajende palmetræer og duftende frangipani er moderne indrettet med et tropisk twist, og her er en elegant blanding af elementer som glas, ædle træsorter, sten og dejlige tekstiler. Vi elsker detaljerne i den udendørs bruser, lysindfaldet fra de store vinduer, privatlivet og de skønne sunbeds ved den private pool – for på Four Seasons har alle villaer nemlig egen pool. Kategorierne starter ved de 70m2 store vidunderlige Sanctuary Pool Villaer med enten Beach eller Ocean View og topper i den overdådige Presidential Suite. Villaerne er perfekte til familier på grund af rummeligheden og det dejlige design.

POOLS FOR DAYS

På de smukke, private strande står de indbydende sunbeds med rigelig plads omkring sig og direkte adgang til den krystalklare lagune. To gange om dagen er der guidede snorkelture på koralrevet med de mange tropiske fisk, og hvis man ikke er til at få hovedet under vand kan man hoppe på en glasbundsbåd og stadig nyde livet under vandet. Der er fire forskellige pools at teste på resortet, inklusiv en børnevenlig pool ved kids clubben og en lap pool ved træningscentret. Vores favorit er sjovt nok infinitypoolen, der ligger med udsigt til stranden og lagunen, og hvor man nemt kan slentre over på Bambou og spise en let frokost.

DINNER WITH A VIEW

Den romantiske aften kunne foregå på Aquapazza, der om aftenen serverer moderne, lækker italiensk med en slående udsigt over lagunen. Beau Champs er den franske bistro med åbent køkken, og her kan I både spise morgenmad og middag. Ved den dejlige pool ligger Bambou – spis sushi, lette sandwiches og salater til frokost, mens I nyder skyggen fra de stråtækte pavilloner. Om aftenen bliver i ført rundt i de mauritiske, indiske og kinesiske køkkener af hotellets dygtige kokke – glæd jer til deres friske fisk og skaldyr!

OPDAG MAURITIUS

Mauritius har som destination både spændende sammensat kultur, smuk natur og en interessant historie. Hotellets concierge står klar til at inspirere jer, hvis I vil på opdagelse på øen. I kan for eksempel tage til Ile aux Cerfs, der kun ligger en bådtur væk, og her kan I tage på picnic, zipline eller prøve deres prisbelønnede golfbane. Kun 20 minutter fra Four Seasons ligger Centre de Flacq, hvor der er et levende og farverigt søndagsmarked. Her bliver der solgt krydderier, frugt og grøntsager, lokalt kunsthåndværk og her oplever I det lokale liv. Mauritius er også hjem for den sydlige halvkugles ældste botaniske have samt Chamarel og Le Morne, der er unikke naturoplevelser.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste