FOUR SEASONS ANGUILLA

Forestil jer en tropisk ø på størrelse med Manhattan, med kun to trafiklys og 33 af de mest fantastiske strande i verden, med silkeagtigt hvidt sand og strålende blåt vand. Med beliggenhed på Anguillas nordvestlige kyst og udsigt over to af øens mest uberørte strande, er Four Seasons Anguilla paradis for hele familien. Resortet har store rummelige villaer hvor der er plads til både små poder og den ældre generation, og den legendariske Four Seasons service er selvfølgelig på plads, her krydret med caribisk charme og hjertelighed.

Kontakt Charlotte Buhl for mere information
Tlf. +45 21 28 42 41 charlotte@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 10 t
Bedste periode: december – juli
Tidsforskel: -5t (sommer) -6t (vinter)

CARIBIEN – FOUR SEASONS STYLE

På Four Seasons Anguilla lader man dagene gå med vandsport, pooltid, forkælende spa-behandlinger, eksotiske spiseoplevelser og masser af tid til bare at være sammen. Alt der omhandler service og faciliteter er af bedste kvalitet, og Four Seasons har igen fundet en balance, der passer til både par og familier. Tre store hovedpools ligger med storslået udsigt til bugten, omkranset af bløde solsenge med smukke hvide parasoller. Poolbutlerne sørger for at forkæle jer, og I kan bestille snacks, frokost og kolde læskende juicer og cocktails i Sunset Lounge. Med mere end 1 kilometer kystlinje langs Barnes Bay og Meads Bay er resortet det eneste på øen, der har to strande. Fløjlsblødt sand, blide bølger og en grotte som bindeled mellem de to bugter, gør det til et drømmespot for snorkling- og vandsports entusiaster.

A FAMILY AFFAIR

Four Seasons Anguilla er et stort resort, med 181 værelser, suiter og villaer. Par på kærlighedsferie eller familier på op til 13 personer – alle kan finde deres skræddersyede version af et caribisk paradis her. Indretningen er moderne, med italienske marmorgulve og store skydedøre i glas, der åbner for generøse balkoner eller terrasser. Paletten i både værelser og villaer er holdt i lyse, varme toner og det hele emmer af diskret luksus med øje for detaljen. Tænk store badeværelser med badekar, udendørsbruser, skønne senge med sprøde lagner og masser af plads. Alle villaer har en privat terrasse, eget køkken, privat pool og udsigt til havet. Eftersom resortet strækker sig over et væsentligt areal, tilbyder Four Seasons selvfølgelig golfvogne og cykler til transport mellem de forskellige faciliteter.

SPORT & KITESURFING

I Sports Pavillonen finder I en NBA-godkendt basketballbane, en klatrevæg og tre Har-Tru tennisbaner. Tennisundervisning, i samarbejde med profs fra Anguillas Tennis Academy, kan bookes gennem hotellet. Anguilla er desuden det perfekte sted at lære kitesurfing. Tag lektioner og guidede ture med IKO-certificerede instruktører – tilmeld jer ved Sea Centeret eller kontakt conciergen for mere information.

KREOL & COCOSNØDDER

Four Seasons restauranter og barer er hot spots, der ikke kun disker op med lækre retter til hotellets gæster, men som også lokker lokale til middage eller cocktails ved solnedgang. ’Salt’ frister med morgenmadsbuffet med hjemmelavede kager, kokosnødsvafler og pandekager med vaniljebønnesmør. Om aftenen ændres menuen til et slaraffenland af fisk og skaldyr. Er I til frokost med tæerne i sandet med bløde reggae rytmer i baggrunden? ’Bamboo Bar og Grill’ ved Meads Bay serverer lette retter med et caribisk tvist og jalapeno margaritas. Om aftenen viser tiki-faklerne, langs med stranden, vejen hjem. Har I lyst til østers og cocktails til frokost er det ’Half Shell Beach Bar’ I skal sætte næsen mod. ’Sunset Lounge’ er hotellets hippe bar med South Beach-stemning, for enden af saltvands infinity poolen.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste