CAN FERRERETA

Smukke Can Ferrereta i Santanyi er ét af de små, unikke hideaways, hvor man ønsker, at tiden vil stå stille, og at ferien aldrig ender. Boutiquehotellet er sjældent smukt indrettet, og de nænsomt restaurerede, rustikke mure stammer tilbage til det 17. århundrede. Her emmer af ægte balearisk sjæl og historie – og så er der ganske kort til flere af Mallorcas smukkeste bugter og strande.

CHRISTOFFERS REVIEW:

“Jeg besøgte Can Ferrereta i juni 2021 og elskede det – og det har alle kunder, der har været der, også gjort. Can Ferrereta er et af de mest smagfulde og dejlige boutiquehoteller på Mallorca.

Det ligger på den sydøstlige og rolige del af Mallorca i byen Santanyi. Det er en lille, charmerende by med markeder og lokale restauranter. Der er ca. 4 km til havet og en offentlig strand – Cala, som de kalder det på Mallorca“

Kontakt Christoffer for mere information
Tlf. +45 53 53 65 14 christoffer@80days.dk

FACTS:

Flyvetid til Palma: 3t
Bedste periode: Forår, sommer, sensommer og efterår
Tidsforskel: Ingen tidsforskel

Hotellet byder børn fra 14 år og op efter velkommen og har en stor dejlig pool, som ikke er opvarmet i ydersæsonerne. Hotellet er søsterhotel til Sant Francesc i Palma.

LANDLIG MALLORCANSK IDYL

Can Ferrereta er et autentisk mallorcansk byhus, og de smukke bygninger er omgivet af landlig idyl, blomstrende bougainvilleaer, ældgamle krogede oliventræer og duftende jasmin. Stilen er gennemført smuk og enkel. Lyse farver og naturmaterialer, hvælvede lofter med rustikke spær, kalkede hvide vægge, knasende sprøde lagner af egyptisk bomuld i de bløde senge og tidløst moderne designermøbler – ind imellem også en Wegner stol. Afdæmpet elegance, fred og ro. Børn over 14 år velkomne.

EAT, PRAY, LOVE

Can Ferreretas hyggelige restaurant og bar, Ocre, er stemningsfuldt bygget ind i den oprindelige vinkælder. Her bliver I forkælet ud i det mediterranske køkken – altid tilberedt af dagens friske råvarer fra de lokale marker og havet. I vælger selv, om I vil hygge jer under de hvælvede lofter indenfor eller i den hyggelige, åbne gårdhave med kig til aftenhimlen og cikadernes stemningsfulde sang. Poolrestauranten, La Fresca, har lette, lækre frokostretter på kortet, som I kan nyde i haven ved poolen. Alternativt er det mange dejlige restauranter i byen.

SANTANYIS GADER

Santanyi emmer af charme og hygge. Skønne små pladser til en kold øl, et glas af den lokale vin eller en kaffe og et væld af restauranter af høj kvalitet. Hver onsdag og lørdag findes her et af Mallorcas største open-air markeder. Det syder af charme og stemning, og de farverige boder bugner af alt fra lokalt dyrket frugt og grønt til smukt lokalt produceret håndværk – keramik, lædervarer, tekstiler, kurve og tasker. Bestemt et – eller flere – besøg værd.

FORTRYLLENDE STRANDE OG BUGTER

Mallorca har nogle af de smukkeste strande og bugter, og farven på det klare vand er altid overvældende smuk med sin grøn-turkise farve. Nyd dagen på den skønne sandstrand Es Trenc en kort køretur fra Can Ferrereta, eller udforsk de mange små bugter, hvor I kan være heldige at have det næsten helt for sig selv.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste