SAN DOMENICO PALACE, TAORMINA A FOUR SEASONS HOTEL

Med adresse midt i charmerende Taorminas historiske centrum, højt hævet over Det Ioniske Hav, ligger det smukke San Domenico Palads. Omgivet af frodige haver og med udsigt til havets endeløse horisont fra alle værelser og suiter, tager det oprindelige kloster fra 1400-tallet imod jer med en mættet atmosfære af italiensk autencitet. En fryd for øjet og en oplevelse af ’sense of place’.

STEENS REVIEW:

“Der er ikke mange resorts i verden, hvor jeg har oplevet at tabe mit hjerte i det øjeblik, jeg træder ind over dørtrinnet. Men da jeg trådte ind i den smukke, gamle klostergård, måtte jeg overgive mig uden forbehold. Stedet emmer af historie, lækkerhed, hygge, smukke omgivelser og alt dét, der får dette særlige sted til netop at gå op i en højere enhed. Her er man lykkedes med at kreere det flotteste resort med en ualmindelig hyggelig by vedhæftet. San Domenico Palace er et af de steder, som alle burde opleve.“

Kontakt Steen for mere information
Tlf. +45 53 53 69 27 / steen@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 3t og 5min.
1 time i bil fra lufthavnen.
Bedste periode: april til oktober
Tidsforskel: ingen

AFSLAPPET LUKSUS

I hænderne på Four Seasons er det historiske og det moderne forenet på smukkeste vis. Resortet åbnede sine døre i sommeren 2021 – og her får I det hele. Afslappet luksus og atmosfære i enkel og stilfuld indretning med dyb respekt for stedets oprindelige historie. Et indbydende poolområde med en smuk infinity pool omgivet af svungne stofparasoller og bløde solstole, egen beachclub med shuttle, spa og fitness, to skønne restauranter, en lækker bar og rig mulighed for ture og aktiviteter – og en placering der inviterer til slentreture i Taorminas snørklede gader, hvor de lokale restauranter frister med det forførende sicilienske køkken og skønne lokale vine.

EN KÆRLIGHEDSAFFÆRE

De historiske bygninger og den nye del af San Domenico Palace er viet til hinanden i en edens have sprængfyldt af dufte og farver fra de mange blomster, lavendler, appelsin- og citrontræer. Alle 111 værelser og suiter vender mod havet, om I er indlogeret i de middelalderlige klosterbygninger med hvælvede lofter og brede gange – og hvor værelserne er de oprindelige munkeceller – eller i den nybyggede del af hotellet, hvor I kan vælge at bo med jeres egen lille plungepool på terrassen. Overalt er udsigten over haverne og Messinastrædet mod Calabrien betagende.

EXPLORE

Der er rig mulighed for et afbræk fra solsengen. Hop i vandreskoene og tag på en four-wheel-drive tur til Mount Etna eller oplev ægte italiensk barok for fuld udblæsning i den historiske by Noto et par timeres køretur sydpå. I kan også bare slentre den korte gåtur hen til en af Taorminas mest berømte seværdigheder – det antikke græske amfiteater blot 10 minutter fra hotellet. Eller gå på opdagelse i de snørklede gaders små butikker og find lokal keramik eller sprødt italiensk hør. Det hele er lige udenfor hotellets dørtrin.

KØKKEN DIRIGERET AF PRISVINDENDE KOK

San Domenico Palace tilbyder gastronomi på et højt niveau, og der er mulighed for både at spise en afslappet frokost eller middag på terrassen ved infinity-poolen eller nyde fine dining i hotellets smukke signaturrestaurant Principe Ceramis bløde, lyse stole og sofaer. I sidstnævnte tager den prisvindende, Etna-fødte kok Masisimo Mantarro jer ud på en kulinarisk rejse i det typiske sicilienske køkken med lokale råvarer og traditioner. På Anciovis svalende terrasse kan I nyde middelhavets friske fisk og skalddyr, siciliansk sushi og veltillavede signatur cocktails, mens solen går ned over Taorminabugten. Den udsigt findes ganske enkelt ikke smukkere.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste