Lækre 5-stjernede Le Chabichou ligger i hjertet af Courchevel, som er en del af Les Trois Vallées – verdens største sammenhængende skiområde. Hotellet er placeret i den højest beliggende del af byen, Courchevel 1850, hvilket betyder snesikre pister for alt slags skiløb.
“En skiferie i Courchevel er først fuldendt, når man har nydt 9-retters menuen på Chabichous 2-stjernede michelin restaurant. Hvis man er til søde sager, vil man elske dessertbuffeten på Cave des Creux efter en lækker frokost på pisterne”
Kontakt Jonas for mere information
Tlf. +45 53 53 23 22 / jonas@80days.dk
Flyvetid til Geneve: 2t
Bedste periode: Vinter
Tidsforskel: Ingen tidsforskel
Puddersne, høj sol, ild i pejsen og sprøde dyner. Hvem elsker ikke en ferie i sneen med tid til familie, frisk luft og afslapning? På Le Chabichou får I ski-in ski-out, alpin hygge, smukke, store suiter og fantastisk gastronomi. Hotellet ligger kun fem minutters gang fra Chenus ski lift og Verdons ski lift og har desuden de franske alpers hyggeligste værelser med plads til hele familien. Le Chabichou er en del af hotelkæden Relais & Châteaux – og skal bare opleves!
Chabichous’ 41 værelser og suiter er indrettet i hyggelig alpin stil med moderne elementer og masser af varme. Suiterne er rigtige gode til familier – de største har plads til op til seks personer. Mange af suiterne har egen pejs og alle har udsigt over bjerget gennem de store vinduer, der giver et smukt lysindfald. Sengene er brede, dynerne er sprøde og badeværelserne er stilrent indrettet i flot grå marmor, mange af dem med et lækkert stort badekar.
Skiløbet i Courchevel er for alle. Nybegyndere og børn har glæden af mange grønne og blå pister, og til de mere øvede og erfarne skiløbere, er her 34 røde og 8 sorte pister. Men lad os være ærlige: de øvede vil ikke have de helt store udfordringer kun i Courchevel. Dem er der til gengæld masser at hente af, hvis man begiver sig videre ud i Le Trois Valles området. Det velfungerende og enorme liftsystem tager jer rundt i hele det store skiområde, nemt og behageligt. Courchevel 1850 – området som Le Chabichou ligger i – betragtes som den mest eksklusive del af den hyggelige alpeby.
Elsker I god mad og kan I slet ikke kan få nok under jeres skiferie? I Courchevel finder I 14 Michelin-stjerner delt ud på 8 forskellige restauranter. Faktisk kan byen prale med at have flest Michelin-stjerner pr. kvadratkilometer. To af dem finder I under Chabichous eget tag. Her er Stéphane Buron køkkenchef og hans gastronomiske restaurant serverer traditionelle franske og regionale retter til perfektion. Hotellet har desuden deres eget bageri og delikatessen med lækre brød, kager, patéer og små søde glas med hjemmelavet syltetøj.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.